HØST ADVISORY

Onlinekurser i vagtplanlægning og arbejdstidstilrettelæggelse

Fokuserede introduktioner med faglige perspektiver og konkrete eksempler. Kurserne kan tages selvstændigt. Ønsker du større faglig fordybelse, kan du vælge de fysiske kurser i samarbejde med Stil Skarpt.

Forstå økonomien bag vagtplanen

Hvad koster jeres planlægningsbeslutninger?

Vagtplanlægning har betydning for både drift og økonomi. Valg om bemanding, overarbejde og vikardækning kan få konsekvenser, som ikke umiddelbart er synlige i den færdige plan.

På kurset får du en introduktion til økonomien bag vagtplanen. Med enkle regneeksempler ser vi på normtimer, faktisk fremmøde, tillæg, overarbejde og brug af vikarer. Vi undersøger også, hvorfor flere medarbejdere eller timer ikke automatisk giver mere kapacitet.

Vi sætter fokus på

  • Forskellen mellem normtimer og timer til rådighed for opgaveløsningen.
  • Omkostninger ved tillæg, overarbejde og vikardækning.
  • Enkle eksempler på fremmøde og bemandingsbehov.
  • Sammenhængen mellem ressourcer, kompetencer og kapacitet.

Dit udbytte

Du får en grundlæggende forståelse af de økonomiske sammenhænge og inspiration til, hvad du kan undersøge i jeres egne planer. Kurset omfatter ikke en fuld beregningsmodel eller gennemgang af alle arbejdstidsaftaler.

Målgruppe: Vagtplanlæggere og mellemledere

Tid og format: Kl. 9.00–12.00 · 3 timer via Teams.

Pris: 1.062,50 kr. inkl. moms (850 kr. ekskl. moms) pr. deltager.

Hvordan undgår vi retfærdighedskløe og hensynsbetændelse?

Fleksible arbejdstider med blik for trivsel, drift og økonomi

Fleksible arbejdstider kan gøre det lettere at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Men en aftale, der gavner én medarbejder, kan også påvirke kollegernes vagter, bemandingen og økonomien.

Når individuelle hensyn møder fælles rammer, kan der opstå utilfredshed med, hvem der får hvilke muligheder, og hvem der skal få resten til at hænge sammen.

Med afsæt i 3P-modellen og konkrete eksempler undersøger vi fleksibilitetens gevinster og konsekvenser: Hvilken fleksibilitet er der plads til, hvilke tilpasninger kræver den, og hvordan fordeles belastningen?

Vi sætter fokus på

  • Ønsker til fleksibilitet og deres betydning for bemandingen.
  • Konsekvenser for trivsel, kolleger, drift og økonomi.
  • Oplevet retfærdighed og balancen mellem individuelle og fælles behov.
  • Brug af 3P-modellen til konkrete situationer.
  • Rammer, principper og spørgsmål, der bør afklares sammen.

Dit udbytte

Du får nye perspektiver og en introduktion til at undersøge fleksibilitetens konsekvenser. Det giver inspiration til at vurdere ønsker og aftaler mere systematisk og balancere individuelle hensyn og arbejdsfællesskabets behov.

Målgruppe: Ledere, HR og vagtplanlæggere

Tid og format: Kl. 9.00–12.00 · 3 timer via Teams.

Pris: 812,50 kr. inkl. moms (650 kr. ekskl. moms) pr. deltager.

Praktisk information

Tilmeld flere: Virksomheder og offentlige organisationer kan tilmelde flere medarbejdere på samme bestilling. Prisen er pr. deltager, og I får én samlet faktura.

Kurset forudsætter, at hver deltager har kameraet tændt under undervisningen. Hver person, der følger kurset, skal være tilmeldt og betale deltagerprisen. Teams-linket må ikke deles med personer, der ikke er tilmeldt. Kontakt mig inden tilmelding, hvis der er særlige forhold, som kræver en aftale om kamerabrug.

Betaling sker via faktura eller EAN med en betalingsfrist på 14 dage efter tilmelding. Teams-linket sendes på mail inden kurset.

Læs kursusvilkår · Se fysiske kurser